Archive for the ‘Solvang’ Category

Så er planteskolens kasse langt om længe fyldt med muldjord, og det er endelig blevet tid til at så, plante og vande til en start. Lidt inddeling, så der er rum til persille (igen, optræder alle nu 3 steder, dog her er der sået bredbladet) En række radisser, så gulerødder, rødbeder & ærter, længst inde mod muren tomatplanter.

Planteskolejuni1 Planteskolejuni2

Duske-Dorte og højbedet i baghaven er begge i fin form, og er skam leveringsdygtige (nå ja, så småt) til den daglige drift på Solvang :-)

Duskedortejuni Højbedjuni

Man skal være god ved sig selv – man er jo også den nærmeste til det ;-) Ikke ligge på knæ, og få ondt i ryggen for at luge ukrudt i planteskolen, men istedet få det op i behagelig højde, nemt, tilgængeligt og afgrænset. Hyldemeter-vare? Jovist, matheson.dk er skam ikke finere end at det snildt kan gå an! Gamle hylder fra garagen, ganske skæve, men i god tykkelse og kvalitet, og da det er ubehandlede brædder er de derfor også fødevare-velegnede. Så igang med atter et højbed på Solvang.

Gamle hylder Skæve, men gode tykke

Som sædvanlig på Solvang benyttes lejligheden også til at der ryddes lidt op i gemmerne. Skruerne er nok lidt korte til materialet, men med rigeligt af dem + en kende undersænket, så skal det såmænd nok holde.

Samling Samling 2

Nu forestår blot at fylde god muld i boksen, der skal faktisk ret meget til, men med tålmodighed og en beskeden indsats indimellem, så skal målet nok nåes. Dernæst få plantet ud, og så give planterskolens elever lidt tid til at gro, at vokse sig store & stærke – det er rart med noget at se frem til :-)

Slaget stå Fyld

 

Det er nu midt i maj, og det har været et ganske lunt forår, allerede for 5 uger siden turde jeg godt lægge kartofler og sætte løg – og som det ses, hjælper mistbænken spiringen igang med et godt skub. Kartoffel-planterne der har stået “ude” i det lave bed er højest 10 cm, men på planter der har stået lunere og mere beskyttet, der er de største over 30 cm! Det andet billede, højre side, er løg, her er både citau, skalotte og rødløg i fin form.

Kartofler, små og store Kepa-løg i fin form

Etablering af endnu en kold mistbænk i den anden ende af højbedet var således ønskelig – og nu er det ved at være på plads. Så nu skal der såes og plantes nede i den gode muld. Mestendels grovere grøntsager, for i år skal krydderurterne bo & gro hos Duske-Dorte, men lidt andet godt har man jo forspiret i udestuen…

Klar til 2014-1 Klar til 2014-2

Og som det svagt kan anes, er der plads til mere køkkenhave omme i baghaven. Det er hårdt arbejde at få fræset, gravet og inddækket, så jeg er en kende varsom, men måske i små stød, pø-om-pø, ja så kommer man derhenaf. For det står så absolut noteret højt oppe på listen!

Højbedet i baghaven har fået et påske-kid – en lille størrelse, som derfor står i mere trygge rammer på gårdspladsen. Trækassen, som er lidt grøn af ælde, ikke trykimprægnering! er fyldt med god kraftig kompostjord, og nu er der også sat og sået de første krydderurter.

Duske-Dorte på plads

Til toppen fandt jeg et par gamle vinduer, kanske ikke så kønt, men godt til give læ og hæve temperaturen en anelse, så betingelserne for at få duskene til at spire og gro sig store og stærke er rimelige. Duske-Dorte står lige ved trappen, så man nemt kan holde øje, vande osv.

Duske-Dorte med glas

 

 

På Solvang er det kontoret og i køkkenet det meste af den begrænsede indsats bliver lagt her i vintertiden – ude sker der ikke det store.

Men det flotte hvide lag sne, der sommetider sætter sit præg på Solvang, er velkomment i Poulsker. Haven ser nu så fin ud :-)

Stuehus forfra

Indefra gårdspladsen ser det nu knap så ryddeligt ud. Og dog, sommetider er det endda endnu værre fat med roderi og skrammel, der står i vejen og til bunke. Man sku jo osse få lavet…., men man har jo så meget…..

Den skønne Helena har heldigvis et godt overblik fra sit hjørne af trappen, og hun sørger for det aldrig kommer helt ud af kontrol.

Stuehus fra gårdsplads

Bemærk forøvrigt farveforskellen på murstenene, det er altså de samme farver i virkelighedens verden. Samme kamera, billeder taget samme tid (næsten).

Loftet og skunk er med samme isolering, men gæt gerne på hvor trappen til 1. sal fører varme opad? (Tip: Prøv at se forskellen på snelaget lige mellem de to tag-vinduer. Længst mod venstre side af taget, øst, har solen også gjort lidt ved sneen)

Det er svært ikke at blive imponeret, når naturen sådan rigtig “spiller med musklerne” – omend man så efterfølgende godt kan finde lidt stormskade-reparation at bruge tid & energi på, her har lidt blæsevejr medført uønsket ovenlys :-(

Ovenlys

Udefra ser det faktisk endnu mere trist ud – heldigvis er der kun ca 6½ meter fra jorden op til hullet. Tilligemed er der loft på garagen, så man kan stå derinde, og håbe på at en plade, der kan dække hullet, pludselig dukker op, indtil nye tegl kan forefindes på Solvang. Håbet er altid grønt i Poulsker :-)

Udefra

Min ven kom forbi, fandt heldigvis hurtigt en velegnet plade, hoppede op på en stige og med et langt brædt som forlænger, skubbede han så den midlertidige afdækningsplade op udefra. Jeg kunne så få fat på denne indefra, og fastgøre den via det lille stykke træ skruet på bagsiden af pladen, som med lidt træ-lister ned til spær og lægter, holder pladen fast på taget.

Midlertidig_plade

Her er pladen på sin vagtpost, som den skal passe vinteren over. Til foråret venter så lidt grundigere tagrenovering.

Plade monteret

En dag jeg sad og kiggede lidt rundt på nettet, så jeg en lille vogn, bygget til trykluft – med kompressor, slange og så kan der hænge lidt værktøj på siden, se billede herunder. Smart at kunne komme rundt med trykluft, så jeg blev lidt inspireret.

Jeg har nu ikke sådan en kompressor, og til mit grej bruger jeg et gammelt skuffedarium – jeg tænkte at jeg da godt kunne prøve at lave en lille vogn ud af den, og her er så resultatet.

Bunden er 19 mm mdf-plade, med 50 mm overhæng, så hjulene har noget at skrues fast i, det gør den også mere stabil. Hjulene er 75 mm transporthjul med gummikant, de to forreste med bremse. Vandudskiller og tågesmører skruet fast på siden. Den blå slange er 3/8″ på 20 meters længde, opruller knaldet fast med et par 14-20 mm el-clips i hvert hjørne. Som forsøg har jeg sat en gammel slange bagpå, bare hængt over et par stykker træ, så må jeg se om den skal blive, det giver omtrent 10 meter mobilitet fra nærmeste udtag.

 

En ældre varevogn kræver somme tider lidt opmærksomhed, og desværre er det ofte ikke tilstrækkeligt at give den et los på fordækket – man må starte fra bunden af. Til slige lejligheder finder jeg det opportunt, ikke mindst set i lyset af en lettere omfangsrig mavse, at få løftet Danse-Daisy en anelse. Et par ramper ville være belejlige at mane frem, gerne af forhåndenværende materialer.

Jeg havde 2 stks 2½ meter lange brædder i 40 mm tykkelse og 150 mm bredde, ca-mål, da de godt nok er ret skæve efter 50 år på et uisoleret loft med skiftende varme og kulde. Men jeg besluttede mig for at give det et forsøg, og så save/høvle dem til, så de kunne blive så lige som nu engang praktisk mulig. Et par andre stykker træ til at stabilisere og øge bredde i bunden (vælte-sikring?), og to håndfulde skruer, ja, så ser det ud til at kunne virke som en løsning.

Her er Danse-Daisy så bakket lidt op, og den står ganske stabilt. Nederste dækkant er her løftet omtrent 26 cm (det gælder altså kun bagdækkene…) – bakket helt tilbage løftes den op over 60 cm, og kører jeg så forlæns op, ja så skal jeg vel have en lille stige med, for at komme ned fra fordøren ;-)

Så er højbedet i drift, og “plyndres” jævnligt. I krydder-delen har jeg netop taget koriander og mynte, og for ikke længe siden næsten alt persille og en del af timinanen.

Her er hele højbedet, med tomaterne netop bundet op, så de hænger stadig lidt. Det høje grønne der fylder mest længere bagude er kartofler, men der ses også løg, radisser og ærter.

Har netop atter læst og blevet inspireret af den fine bog “Den selvforsynende have” af John Seymour. Originaludgaven, men en moderne kan bestilles her og den er faktisk billig, synes jeg.

Så er der kommet lidt fejeudstyr op på en dør i værkstedet.

Det hele startede med at en af mine kammerater skulle have sig en ny bil – og så fik jeg nogle redskabs-ophæng! Og da jeg somme tider får støvet lidt rundt på værkstedet, i alle det ords betydninger, så ville det være praktisk med lidt at koste rundt med, også dette gælder i alle ordets betydninger.

Bag døren – tja, der gemmer sig mere roderi, så når man åbner døren, kan dens påmonterede udstyr sagtens ibrugtages atter engang.

Med al den støv vimlende rundt i luften, så samler der sig en naturlig tørst, derfor måtte der også gøres plads til en smule vederkvægelse. Og før nogen kommer frem til den slutning, at der så da mangler en “samfundshjælper”, til Jer vil jeg sige, klart og tydeligt: Kan man ikke åbne en øl med en kornskovl, så er man ikke tørstig!

Hvis man fedter lidt rundt på nettet, kan man finde en fin fyr som hedder Steve Ramsey. Han hygger sig med en del træarbejde, og er god til at lave videoer. Jeg finder ham ganske inspirende, også ret morsom. Se mere på Woodworking for mere mortals – screendump nedenfor.